Selvtillid

Selvtillid er troen på dig selv og hvad du kan i din jobsøgning

Hvad er selvtillid?
Selvtillid er at tro på dig selv og dine egne evner og det du kan (opnå). Selvtilliden kan være styrket udfra din erhvervserfaring hvor du har skabt resultater som er veldokumenterede og er nemme at forklare overfor en kommende arbejdsgiver i din jobsøgning, og den kan være svækket udfra tidligere mobning eller utilfredshed med dig selv.

Selvtillid er altså en holdning til dine færdigheder og evner. Det betyder, at du accepterer og stoler på dig selv og har en følelse af kontrol i dit liv. Du kender dine styrker og svagheder godt, og har et positivt syn på dig selv. Du sætter realistiske forventninger og mål, kommunikerer assertivt og kan håndtere kritik.
På den anden side kan lav selvtillid få dig til at føle dig fuld af tvivl om dig selv, være passiv eller underdanig eller have svært ved at stole på andre. Du kan føle dig underlegen, uelsket eller være følsom over for kritik. At føle tillid til dig selv kan afhænge af situationen. For eksempel kan du føle dig meget selvsikker på nogle områder, såsom akademikere, men mangler tillid til andre, som forhold.

At have høj eller lav selvtillid er sjældent relateret til dine faktiske evner, og for det meste baseret på dine opfattelser. Perceptioner er den måde, du tænker om dig selv på, og disse tanker kan være fejlbehæftede.
Lav selvtillid kan stamme fra forskellige oplevelser, såsom at vokse op i et ikke-støttende og kritisk miljø, at være adskilt fra dine venner eller familie for første gang, at dømme dig selv for hårdt eller være bange for at fejle. Mennesker med lav selvtillid har ofte fejl i deres tænkning.

Selvtillid kan genopbygges

God selvtillid kan skabes ved for eksempel at du er klar over dine gode sider på forhånd, eller at andre har fortalt dig om disse gode sider, afhængig af om du er internt eller eksternt refererende når det drejer sig om anerkendelse. Og ofte er det en kombination af disse.
Generelt handler det om at der er få negative budskaber enten i form af dine egne tanker, eller i de formuleringer andre bruger om dig.
På en arbejdsplads kan en kollektiv opbygning af selvtillid foregå f.eks. ved konceptet der hedder Appreciative Inquiry (AI) hvor der ved fællesmøder tages udgangspunkt i hvad der er gået særlig godt og hvad der kan gøres bedre, så den overvejende kommunikation er på ros og kun konstruktiv kritik (med argumentation og forbedringsforslag) hvilket også forøger arbejdsglæde blandt kollegaer.

Hvis du derimod har følt eller mere eller mindre konstant føler nederlag, og derfor er utilfreds med dig selv, så falder humøret tilsvarende og kan på et tidspunkt grænse til depression.

Denne tilstand kan ændres til det meget bedre ved for eksempel mentaltræning eller psykoterapi (kognitiv terapi mv.).

Hvad er selvtillid – og hvorfor er det vigtigt?

Selvtillid betyder at stole på din egen dømmekraft, kapaciteter og evner. Det handler om at værdsætte dig selv og føle dig værdig, uanset eventuelle ufuldkommenheder eller hvad andre måtte tro om dig.

Selv effektivitet og selvværd bruges ofte i flæng med selvtillid. Men de er subtilt forskellige.
Vi får en følelse af selv effektivitet, når vi ser os selv mestre færdigheder og nå mål. Dette tilskynder os til at tro, at hvis vi lærer og arbejder hårdt på et bestemt område, vil vi få succes. Det er denne form for selvtillid, der får folk til at acceptere svære udfordringer og fortsætte med at stå over for tilbageslag.

Selvværd er en mere generel følelse af, at vi kan klare det, der sker i vores liv, og at vi har ret til at være lykkelige.
Også selvværd kommer til dels fra følelsen af, at folk omkring os godkender os. Vi kan måske ikke kontrollere dette, og hvis vi oplever meget kritik eller afvisning fra andre, kan vores selvværd nemt lide, medmindre vi understøtter det på andre måder.

Selvtillid og sociale sammenhænge

Sund selvtillid er vigtig i sociale sammenhænge og styrker professionaliteten på en arbejdsplads. I konkurrenceprægede miljøer (“performance” kulturer) med mennesker der er vant til at yde ekstraordinære indsatser f.eks. sælgere, kan det ligefrem styrke produktiviteten at der er veldefinerede mål for individer eller teams hvor det at opnå målet udløser en konkret og attraktiv bonus.
I mere administrative kulturer vil det stadig gavne selvtilliden at der er veldefinerede mål på opgaveniveau, og en stabilitet i både arbejdsformen og organisationsstrukturen.
Tænk for eksempel på fodbold, uanset om du interesserer dig for den sportsgren eller ej, så ved du måske at der er 2 mål – et i hver ende af banen og det samme antal spillere på hvert hold (ekslusiv udvisninger mv.)
Begge hold ved at det gælder om at score mål på den anden banehalvdel. Så når de gør det, styrkes deres holdånd omkring det de sammen KAN opnå!

Denne sportsmetafor signalerer hvor vigtigt det er at have veldefinerede mål for øje sammen med veldefinerede spilleregler når det drejer sig om at (gen)opbygge selvtillid.

Selvtillid og pral

At have så meget tillid til sin egen kunnen, vil betyde at nogle mennesker faktisk bliver mere ydmyge og afbalancerede, fordi der er ingen grund til at overbevise eller belære andre med hvor dygtige de er.
Selvtillid har i princippet intet med pral at gøre, fordi selvom kontrolleret konkurrence på arbejdsplads er sundt, så er egoistens pralende adfærd med til at splitte holdånden fremfor at samle den.
En pralende adfærd har netop det formål at fremhæve én persons indsats, og det kan faktisk have en nedsættende effekt på alle tilhørerne der således får anledning til dårligere selvtillid udfra en mangelfuld præstation.

Hvorfor selvtillid betyder noget

Selvtillid er afgørende i næsten alle aspekter af vores liv, men mange mennesker kæmper for at finde den. Desværre kan dette blive en ond cirkel: mennesker, der mangler selvtillid, er mindre tilbøjelige til at opnå den succes, der kunne give dem mere selvtillid.

For eksempel er du måske ikke tilbøjelig til at støtte et projekt, der er fremsat af en person, der er synligt nervøs, fumler eller konstant undskylder. På den anden side bliver du overtalt af en, der taler klart, holder hovedet højt og besvarer spørgsmål med sikkerhed.

Selvsikre mennesker skaber tillid til andre: deres publikum, deres kolleger, deres chefer, deres kunder og deres venner. Og at få andres tillid er en af de vigtigste måder at få succes på. I de følgende afsnit vil vi se, hvordan du kan gøre dette.

Fordele ved selvtillid

At være sikker på sig selv føles bare godt. Når det er sagt, kan det at have selvtillid også give mange ekstra fordele i hjemmet, på arbejdet og i dine relationer. Her er et kig på nogle af de positive virkninger af at lære at være selvsikker:

Bedre ydeevne: I stedet for at spilde tid og energi på at bekymre dig om, at du ikke er god nok, kan du bruge din energi på din indsats. I sidste ende vil du præstere bedre, når du har mere selvtillid.
Sundere forhold: At have selvtillid påvirker ikke kun, hvordan du har det med dig selv, men det hjælper dig med bedre at forstå og elske andre. Det giver dig også styrken til at gå væk fra et forhold, hvis du ikke får, hvad du ønsker eller fortjener.
Åbenhed for at prøve nye ting: Når du tror på dig selv, er du mere villig til at prøve nye ting. Uanset om du ansøger om en forfremmelse eller tilmelder dig en madlavningskursus, er det meget nemmere at sætte dig selv derude, når du har tillid til dig selv og dine evner.
Modstandsdygtighed: At tro på dig selv kan forbedre din modstandskraft eller evne til at komme tilbage fra de udfordringer eller modgang, du møder i livet.

Sådan øger du din selvtillid

Anerkend og understrege dine styrker. Beløn og ros dig selv for din indsats og fremskridt.
Når du snubler over en forhindring, så forkæl dig selv med venlighed og medfølelse. Dvæle ikke ved fiasko.
Sæt realistiske og opnåelige mål. Forvent ikke perfektion; det er umuligt at være perfekt i alle aspekter af livet.
Sæt farten ned, når du føler intense følelser, og tænk logisk over situationen.
Udfordre at gøre antagelser om dig selv, mennesker og situationer.
Erkend, at tidligere negative livserfaringer ikke dikterer din fremtid.
Udtryk dine følelser, overbevisninger og behov direkte og respektfuldt.
Lær at sige nej til urimelige anmodninger.

Tillid kan også spille en rolle i motivationen til at forfølge dine mål, med undersøgelser, der forbinder højere niveauer af selvtillid hos atleter med øget motivation til at dyrke deres foretrukne sport. Dit niveau af selvtillid påvirker endda, hvordan du præsenterer dig selv for andre.

Individuel rådgivning kan også være med til at øge din selvtillid, hvis du har brug for mere hjælp.

Selvtillid i modsætning til usikkerhed

Når du lærer at være mere selvsikker, kan det være nyttigt at forstå, hvordan en person med selvtillid er anderledes end en, der er mere usikker. Her er blot nogle af forskellene mellem de to.

Selvsikre mennesker

Fejrer andres succes
Åbensindet
Optimistisk
Villig til at tage risici
Grine af sig selv
Afgørende
Altid at lære og vokse
Indrøm fejl
Accepter ansvar

Usikre mennesker

Dømmer og er jaloux på andre
Snæver synet
Pessimistiske
Bange for forandring
Skjuler fejl
Ubeslutsomme
Opfører dig som en, der kender det hele
Kommer med undskyldninger
Skyder skylden på andre

Alle kæmper med tillidsproblemer på et eller andet tidspunkt. Heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at øge selvtilliden. I mange tilfælde kan det at lære at handle selvsikker faktisk hjælpe dig til at føle dig mere selvsikker.

Nogle gange er lav selvtillid et tegn på en mental sundhedstilstand som depression eller angst. Hvis din selvtillid forstyrrer dit arbejde, sociale liv eller uddannelse, så overvej at tale med en mental sundhedsprofessionel. En terapeut kan hjælpe dig med bedre at forstå problemet, anbefale behandling og arbejde sammen med dig om at udvikle færdigheder til at opbygge din selvtillid.

Sådan får du mere selvtillid

Heldigvis er der flere måder, du kan øge din selvtillid på. Uanset om du mangler selvtillid på et specifikt område eller kæmper for at føle dig sikker på noget, kan disse ni tillidsboostere hjælpe.

Stop med at sammenligne dig selv med andre
Sammenligner du, hvordan du ser ud med folk, du følger på Instagram? Eller måske sammenligner du din løn med, hvad din ven tjener. Social sammenligningsteori forklarer, at det er naturligt at sammenligne. Men det vil sandsynligvis ikke hjælpe med at øge din selvtillid. Det kan endda have den modsatte effekt.

En undersøgelse fra 2018 offentliggjort i Personality and Individual Differences fandt en direkte sammenhæng mellem misundelse og den måde, vi føler om os selv. Specifikt bemærkede forskere, at når folk sammenligner sig selv med andre, oplever de misundelse. Og jo mere misundelse de har, jo værre har de det med sig selv.

Hvordan opbygger du selvtillid, når du bemærker, at du drager sammenligninger? Først skal du huske dig selv på, at det ikke er nyttigt. Alle kører deres eget løb, og livet er ikke en konkurrence.

Hvis du føler dig misundelig på en andens liv, er det også nyttigt at huske dine egne styrker og succeser. Før en taknemmelighedsdagbog for bedre at huske de områder i livet, hvor du er velsignet. Dette kan hjælpe dig med at fokusere på dit eget liv i stedet for at fokusere på andres liv.

Omgiv dig med positive mennesker
Brug et øjeblik og tænk over, hvordan dine venner får dig til at føle. Løfter de dig op, eller bringer de dig ned? Dømmer de dig konstant, eller accepterer de dig som den du er?

De mennesker, du bruger tid sammen med, kan påvirke dine tanker og holdninger om dig selv, måske mere end du er klar over. Så vær opmærksom på, hvordan andre får dig til at føle. Hvis du har det dårligt med dig selv efter at have hængt ud med en bestemt person, kan det være tid til at sige farvel.

Omgiv dig i stedet med mennesker, der elsker dig og vil dig det bedste. Opsøg andre, der er positive og kan hjælpe med at opbygge din selvtillid. Selvtillid og en positiv indstilling går hånd i hånd.

Pas på din krop
Dette tip til, hvordan du bliver mere selvsikker, er baseret på ideen om, at det er svært at have det godt med dig selv, hvis du misbruger din krop. Når du praktiserer egenomsorg, ved du, at du gør noget positivt for dit sind, krop og ånd – og du vil naturligvis føle dig mere selvsikker som et resultat.

Her er et par egenomsorgspraksis knyttet til højere niveauer af selvtillid:

Kost: Sund kost kommer med mange fordele, herunder højere niveauer af selvtillid og selvværd. Når du brænder din krop med næringstætte fødevarer, føler du dig sundere, stærkere og mere energisk, hvilket kan resultere i, at du får det bedre med dig selv.
Motion: Undersøgelser viser konsekvent, at fysisk træning øger selvtilliden. For eksempel fandt en undersøgelse fra 2016, at regelmæssig fysisk aktivitet forbedrede deltagernes kropsopfattelse. Og da deres kropsbillede blev bedre, følte de sig mere selvsikre.
Meditation: Mere end blot en afspændingspraksis kan meditation hjælpe med at øge selvtilliden på flere måder. For det første hjælper det dig til at genkende og acceptere dig selv. Meditation lærer dig også at stoppe negativ selvsnak og afbryde forbindelsen fra uhjælpsom mental snak, der forstyrrer din selvtillid.
Søvn: At spare på søvnen kan tage hårdt på dine følelser. Omvendt er søvn af god kvalitet blevet forbundet med positive personlighedstræk, herunder optimisme og selvværd.

Vær god ved dig selv
Selvmedfølelse involverer at behandle dig selv med venlighed, når du laver en fejl, fejler eller oplever et tilbageslag. Det giver dig mulighed for at blive mere følelsesmæssigt fleksibel og hjælper dig med bedre at navigere i udfordrende følelser, hvilket forbedrer din forbindelse til dig selv og andre.

En undersøgelse fra 2015 forbinder selvmedfølelse med selvtillid. Så næste gang du er i en udfordrende situation, skal du erkende, at det at være ufuldkommen eller til tider komme til kort er en del af det at være menneske. Gør dit bedste for at navigere i disse oplevelser med medfølelse over for dig selv.

Øv positiv selvtale
Negativ selvsnak kan begrænse dine evner og mindske din selvtillid ved at overbevise din underbevidsthed om, at du “ikke kan klare” noget, eller at det er “for hårdt”, og du “ikke engang burde prøve.” Selvsnak, der er optimistisk, kan på den anden side fremme selvmedfølelse og hjælpe dig med at overvinde tvivlen på dig selv og tage nye udfordringer op.

Næste gang du begynder at tænke på, at du ikke har noget at sige til et møde, eller at du er for ude af form til at træne, skal du huske dig selv på, at dine tanker ikke altid er præcise. Find derefter en måde at vende disse tanker til mere positiv selvsnak.

Her er et par eksempler på måder at udfordre pessimistisk selvsnak på og omformulere dine tanker til en mere positiv måde at tænke på, hvilket øger din selvtillid undervejs:

“Jeg kan ikke klare det her” eller “Dette er umuligt” bliver “Jeg kan gøre det her” eller “Alt jeg skal gøre er at prøve.”
“Jeg kan ikke gøre noget rigtigt” bliver “Jeg kan gøre det bedre næste gang” eller “Jeg har i det mindste lært noget.”
”Jeg hader offentlige taler” bliver “Jeg kan ikke lide offentlige taler” og “Alle har styrker og svagheder.”

Se din frygt i øjnene
Stop med at udskyde ting, indtil du føler dig mere selvsikker – som at spørge nogen på en date eller ansøge om en forfremmelse. En af de bedste måder at opbygge din selvtillid i disse situationer er ved at møde din frygt direkte.

Øv dig i at møde nogle af dine frygt, der stammer fra mangel på selvtillid. Hvis du er bange for, at du bliver forlegen eller tror, at du kommer til at rode, så prøv alligevel. En lille selvtvivl kan endda hjælpe med at forbedre ydeevnen. Fortæl dig selv, at det kun er et eksperiment og se, hvad der sker.

Du lærer måske, at det ikke er så slemt at være lidt nervøs eller lave et par fejl, som du troede. Og hver gang du bevæger dig fremad, får du mere selvtillid. I sidste ende kan dette være med til at forhindre dig i at tage risici, som vil resultere i store negative konsekvenser.

Gør ting du er god til
Hvad sker der, når du gør ting, du er god til? Din selvtillid begynder at stige. Dine styrker bliver endnu stærkere, hvilket er med til at forbedre din tro på dig selv. At tage denne tilgang har også en anden fordel: det kan øge, hvor tilfreds du er med dit liv.

En undersøgelse viste, at troen på din evne til at bygge videre på dine personlige styrker er moderat relateret til niveauet af livstilfredshed. Dette starter med at identificere, hvad disse styrker er. Arbejd derefter på at gøre dem stærkere ved at engagere sig med dem regelmæssigt.

Hvis du for eksempel er god til en bestemt sport, skal du gøre det til et punkt at træne eller spille mindst en gang om ugen. Hvis du er god til en bestemt opgave på arbejdet, så prøv at udføre den opgave oftere. At bygge videre på dine styrker kan også hjælpe dig med at opbygge din selvtillid.

Vid hvornår du skal sige nej
Selvom det at gøre ting, du er god til, kan give din selvtillid et boost, er det lige så vigtigt at genkende situationer, der kan få din selvtillid til at falde. Måske oplever du, at hver gang du deltager i en bestemt aktivitet, har du det dårligere med dig selv i stedet for bedre.

At sige nej til aktiviteter, der har tendens til at zappe din selvtillid, er okay. Du vil bestemt ikke undgå at gøre noget, der får dig til at føle dig utilpas, fordi ubehag ofte er en del af den personlige vækstproces. Samtidig er der intet galt i at kende sine grænser og holde sig til dem.

At sætte sociale og følelsesmæssige grænser gør dig i stand til at føle dig tryggere psykologisk. Det kan også hjælpe dig til at føle dig mere i kontrol. Selvtillid er til dels at føle, at du har kontrol over dit liv. Grænser hjælper med at etablere denne følelse af kontrol.

Næste gang nogen foreslår at gøre noget, som du ved vil sænke din selvtillid, skal du respektfuldt afvise. Du behøver heller ikke undgå den aktivitet for altid. Når du først har lært at være mere selvsikker, kan du føle dig stærk nok til at prøve det igen – uden at skade den tillid, du har til dig selv.

Sæt realistiske mål
At forfølge dine mål involverer ofte at fejle flere gange, indtil du finder ud af, hvad der virker. Dette kan få dig til at spekulere på, om du har det, der skal til for at få succes. Det kan også lade dig stille spørgsmålstegn ved, hvordan du kan være mere selvsikker, mens du stadig opnår dine drømme. Svaret ligger i at sætte realistiske mål.

At sætte høje mål og undlade at nå dem har vist sig at skade tillidsniveauet. Omvendt er realistiske mål opnåelige. Og jo mere du når dine mål, jo større er din tillid til dig selv og dine evner.

For at sætte realistiske mål skal du skrive ned, hvad du vil opnå. Spørg derefter dig selv, hvilken chance du har for at opnå det. (Vær ærlig!) Hvis svaret er slankt til ingen, kan målet være lidt for højt. Ring det tilbage, så det er mere realistisk og mere opnåeligt.

Dette kan kræve lidt research fra din side. For eksempel, hvis du har et mål om at tabe dig, anbefaler eksperter at tabe et til to pund om ugen for et sundt, langsigtet vægttab. At vide dette hjælper dig med at sætte et mål i overensstemmelse med denne retningslinje, hvilket øger din selvtillid, når du rammer det.

Tag ansvar for dit helbred – og søg altid læge hvis du er i tvivl!

🤷‍♀️ 💼 🤷‍♂️ 💼 🤷‍♀️ 💼 🤷‍♂️ 💼

Læs om hvordan skriver man en ansøgning

🤷‍♀️ 💼 🤷‍♂️ 💼 🤷‍♀️ 💼 🤷‍♂️ 💼

🤷‍♀️ 💼 🤷‍♂️ 💼 🤷‍♀️ 💼 🤷‍♂️ 💼

Læs om at have tillid til egne evner.

NB:
Denne og alle andre sider på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden jobsøgning der også linker til denne side om selvtillid.