Stresshåndtering, forebyg stress og styrk trivslen

Stresshåndtering

Stresshåndtering er et bredt spektrum af teknikker og psykoterapier, der sigter mod at kontrollere en persons stressniveau, især kronisk stress, normalt med det formål og med det motiv at forbedre hverdagens funktion.

Stress producerer adskillige fysiske og psykiske symptomer, som varierer alt efter den enkeltes situationsfaktorer. Disse kan omfatte et fald i fysisk sundhed, såsom hovedpine, brystsmerter, træthed og søvnproblemer samt depression. Processen med stresshåndtering er nævnt som en af ​​nøglerne til et lykkeligt og vellykket liv i det moderne samfund.

Stresshåndtering

Livet leverer ofte adskillige krav, som kan være svære at håndtere, men stresshåndtering giver en række måder at håndtere angst og bevare det overordnede velvære på.

På trods af at stress ofte betragtes som en subjektiv oplevelse, er stressniveauer let målelige ved hjælp af forskellige fysiologiske tests.

Stresshåndtering blev udviklet og baseret på ideen om, at stress ikke er en direkte reaktion på en stressor, men snarere ens ressourcer og evne til at klare, medierer stressreaktionen og er modtagelig for forandring, og dermed tillader stress at være kontrollerbar.

Stresshåndtering – de 3 belastningsniveauer:

  1. Alarmfasen: Optændt (positiv stress).
    Kroppen føles måske varmere, stærk og i flow
  2. Modstandsfasen: Stress (distress)
    Kroppen kan føles træt som om feber er på vej
  3. Udmattelsesfasen: Stresskollaps (udbrændthed)
    Kroppen har svært ved at komme sig efter sygdomme

Kimen til stresshåndtering

Blandt de mange stressfaktorer, som medarbejdere nævner, er disse de mest almindelige:

  • Konflikter i virksomheden
  • Den måde medarbejderne bliver behandlet på af deres chefer/supervisorer eller virksomhed
  • Mangel på jobsikkerhed
  • Virksomhedens politikker
  • Medarbejdere, der ikke gør deres rimelige andel
  • Uklare forventninger
  • Dårlig kommunikation
  • Ikke nok kontrol over opgaver
  • Utilstrækkelig løn eller goder
  • Haste deadlines
  • For meget arbejde
  • Lange timer
  • Tidsforbrug
  • Ubehagelige fysiske forhold
  • Relationskonflikter
  • Medarbejdere laver skødesløse fejl
  • Håndtering af uhøflige kunder
  • Mangel på samarbejde
  • Hvordan virksomheden behandler kollegaer

For at udvikle et effektivt stresshåndteringsprogram er det først nødvendigt at identificere de faktorer, der er centrale for en person, der kontrollerer sin stress, og at identificere de interventionsmetoder, der effektivt retter sig mod disse faktorer.

Stresshåndtering og akut stress

Akut stress er den mest almindelige form for stress blandt mennesker på verdensplan.

Akut stress beskæftiger sig med presset i den nærmeste fremtid eller håndtering af den helt nye fortid. Mens akut stress ofte tolkes som værende en negativ oplevelse, kan det faktisk være gavnligt og endda nødvendigt for ens velvære på grund af dets beskyttende virkninger mod potentielt farlige trusler.

At træde på bremsen under kørsel for at undgå en bilulykke kan betragtes som et øjeblik med gavnlig akut stress. Løb eller enhver anden form for træning vil også blive betragtet som en akut stressfaktor.

Nogle spændende eller spændende oplevelser såsom at køre i en rutsjebane er en akut stress, men er normalt meget underholdende. Akut stress er en kortvarig stress og har som et resultat ikke tid nok til at gøre den skade, som langvarig stress forårsager.

Stresshåndtering og kronisk stress

Kronisk stress er i modsætning til akut stress. Det har en slideffekt på mennesker, som kan blive en meget alvorlig sundhedsrisiko, hvis den fortsætter over længere tid.

Kronisk stress kan føre til hukommelsestab, skade rumlig genkendelse og producere en nedsat spiselyst. Yderligere symptomer på kronisk stress omfatter: ømhed og smerter, søvnløshed eller andre søvnforstyrrelser, ændringer i social adfærd, lav energi, følelsesmæssig tilbagetrækning eller andre ændringer i følelsesmæssige reaktioner og ufokuseret tænkning.

Kronisk stress er også blevet forbundet med andre medicinske tilstande såsom hypertension, hjertesygdomme, diabetes, fedme og gigt.

Sværhedsgraden varierer fra person til person, og også kønsforskelle kan være en underliggende faktor. Kvinder er i stand til at tage længere varigheder af stress end mænd uden at vise de samme maladaptive ændringer.

Mænd kan håndtere kortere stressvarighed bedre end kvinder kan, men når mænd når en vis tærskel, øges chancerne for, at de udvikler psykiske problemer drastisk.

Stresshåndtering – De 10 universelle behov:

“Den menneskelige psyke og fysik er kompliceret at beskrive. Der er en sammenhæng mellem psykiske og fysiske behov, for begge udløser mekanismer, der giver stress.

De fysiologiske behov er ens for alle mennesker. Alle skal spise, drikke og sove for at overleve. De psykologiske behov ligner også meget hinanden – og kan listes som 10 universelle psykologiske behov:

1. Selvtilfredshed
2. Kontakt
3. Selvstændighed
4. Kompetence
5. Lyst
6. Kropslig trivsel
7. Mening med livet
8. Tryghed
9. Magt og indflydelse
10. Rigdom

Amerikansk forskning 2002″ – uddrag af bogen “Stress” af Thomas Milsted.

Er stresshåndtering altid godt?

Vi har alle en eller anden position i samfundet, på arbejdspladsen, inden for familien, økonomisk status og så videre. Desværre er de fleste af os uvillige til at acceptere, hvor vi er. I stedet ville vi ønske, at vi var et andet sted, normalt på en højere position.

Håndtering af denne stress bliver afgørende for at opretholde arbejdsindsatsen såvel som forholdet til kolleger og arbejdsgivere.

For nogle arbejdere afhjælper ændring af arbejdsmiljøet arbejdsstress. At gøre miljøet mindre konkurrencedygtigt mellem medarbejdere mindsker nogle mængder af stress.

Når det er sagt, behøver stress på arbejdspladsen ikke altid at blive set negativt. Når det håndteres godt, kan stress øge medarbejdernes fokus og produktivitet.

Ifølge Yerkes-Dodson-loven er stress gavnligt for menneskelig funktion, men kun op til et vist punkt. Mennesker, der oplever for lave niveauer af stress, kan føle sig understimulerede og passive; mennesker, der oplever stress, der er på for høje niveauer, ville føle sig overvældet, angste og irritable. Det er således nøglen at etablere et optimalt stressniveau.

Tag ansvar for dit helbred – og søg altid læge hvis du er i tvivl!

🤷‍♀️ 💼 🤷‍♂️ 💼 🤷‍♀️ 💼 🤷‍♂️ 💼

Læs om hvordan skriver man en ansøgning

🤷‍♀️ 💼 🤷‍♂️ 💼 🤷‍♀️ 💼 🤷‍♂️ 💼

| Jobsøgning |
| Rekruttering | Outplacement | Outplacementforløb |
| Jobansøgning | Ansøgning skabelon | Ansøgning eksempel | Uopfordret ansøgning eksempel | Motiveret ansøgning eksempel | Motiveret ansøgning |
CV skabelon | CV eksempelCV skrivning |
| Jobsamtale | Mentaltræning | Mentaltræner | Jobplet | Spørgsmål til jobsamtale | Forberedelse til jobsamtale |
| Stress symptomer |
Stresscoach | Karrierecoach | Karrierecoaching | Job coaching |
| DISC analyse | Trivselsundersøgelse | Spørgeskemaundersøgelse |
| Psykisk arbejdsmiljø | Arbejdsglæde | SelvværdSelvtillid |
| Udbrændthed | Posttraumatisk stress | Stresshåndtering |
| LinkedIn kursus | LinkedIn login | LinkedIn hjælp |

🤷‍♀️ 💼 🤷‍♂️ 💼 🤷‍♀️ 💼 🤷‍♂️ 💼

Læs om at være udmattet

NB:
Denne og alle andre sider på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden jobsøgning der også linker til denne side om stresshåndtering.